|
Midtjyllands Avis 6-9-2016 < debat menu
Den lille fascisme.
Flere og flere vælger at flytte i bofællesskaber - eller "oldekoller" som det jo også kaldes. Når de bliver ældre - når ægte fællen dør. Eller ved skilsmisser i en høj alder.
Oldekolle. Jeg synes sgu det er et forfærdeligt ord at bruge omkring ældre mennesker. Så mister man da al sin værdighed. Det er galt nok når i nogle tilfælde ikke en gang de ældres børn kan tale ordentligt til deres gamle forældre. Og de kun kan møde op på plejehjemmet en gang om måneden omkring den første for at tigge penge fra dem.
Men det er ikke altid sagen at flytte i de her ”oldekoller”. For ældre kan også være modbydelige mod hinanden. Jeg mødte forleden en ældre mand ved en familie fest. Han fortalte, hans kone var død, og for at komme ensomheden til livs. Havde han solgt deres hjem igennem et langt liv. Og var flyttet i "oldekolle" - hvor han håbede at kunne få selskab - og venner. Nu for at få det lidt hygge ligt uden for den nye lejlighed - stillede han en dag et par blomster kummer uden for ved indgangen.
En af beboerne - en ældre dame der boede ved siden af ham, kom hen til ham og sagde at hun ikke brød sig om der skulle stå blomster kummer der. Da ikke nogen af de andre havde blomster foran deres lejligheder. Ja, men der står da ikke skrevet nogen steder noget om at man ikke må. Siger han til kvinden. Ja, hvis du fortsætter med at gøre det, tager vi det op på et beboermøde. Svarer hun.
På beboermødet var de alle enige om - at det var i mod fællesskabet at man bare gjorde som man ville når man boede der. Manden følte nu han blev frosset ud. Ingen talte til eller hilste på ham mere - og det endte med at gå ham så meget på at han flyttede derfra.
Det er desværre ikke en enestående fortælling. Den lille – eller for den sags skyld store fascisme er ikke noget der kun hører en hvilken som helst anden alders gruppe til. Den kan være ligeså udbredt mellem ældre.
Har vi haft det for godt. Har livet kun bestået i rage til sig. Og ikke i at tænke på andre.
Vi bør se på og behandle ældre med kærlighed og respekt. Er det ikke dem vi står på skuldrene af og kan takke for vort eget selvfede liv.
Leif Dræby
|